Jeg har i dag modtaget besked fra min tank-leverandør, om at der er en 625L tryktank på vej. Går alt vel, lander den i bryggeriet midt februar. Det er godt nyheder 🙂

Tryktanken bruges til at trykke CO2 i øllet – en proces der kaldes karbonering. Ifølge mine beregninger, skulle jeg kunne karbonere 550L øl på fire dage. En proces der tager mellem 2 og 3 uger med det nuværende udstyr. Det åbner op for et større flow af øl gennem bryggeriet. Jeg håber, at tanken kan være et skridt mod et større og mere varieret udbud af øl til Hadsund og omegn.