Fadøl

Fadøl til festen?

Der er ikke noget som en frisk, iskold og velskænket fadøl. Skal du holde fest er Hadsund Bryghus leveringsdygtig i fadølsanlæg og gyldne dråber til hanerne.

Hadsund Guld, 6,3%

En behagelig medium-fyldig lagerøl på 6,3%, som er særdeles letdrikkelig. Øllen er en “lettet” udgave af bryghusets Märzen. Den maltede profil og lav bitterhed har gjort den til et sikkert hit på hanerne – året rundt.
20L, 855,-

Pilsner, 5%

Bryghusets Pilsner er brygget på dansk pilsner-malt og tysk Mittelfrüh humle. Denne undergærede øl har en helt ren gærprofil, som giver plads til den lette og delikate smag af pilsnermalt og mild tysk humle. En læskende let øltype, som er en sikker tørstslukker.
20L, 720,-

Vienna Lager, 5%

Vores Vienna Lager er brygget med Pilsner og Vienna malt i rigelige mængder. En undergæret øl, med en dejlig rund fylde og mild bitterhed. Nem og drikke og et sikkert valg som “den mørke”.
20L, 720,-

Leje af anlæg

Vores fadølsanlæg har to haner.
Leje af anlæg (to dage / weekend): 350,-
Glas: 1,35,- /stk